NÆRSYNETHED (MYOPI)
Nærsynethed bevirker, at man har svært ved at se skarpt på lang afstand. Det skyldes, at øjeæblet er for langt i forhold til lysbrydningen i hornhinde og linse. Det betyder, at det billede, som rammer nethinden, er uskarpt.
Nærsynethed begynder som regel i begyndelsen af teenageårene og øges gradvist frem til 28-30-års-alderen. Hvis nærsynethed ikke korrigeres, vil man ofte se uskarpt på længere afstand og evt. opleve spændingshovedpine. Nærsynethed ”fjernes” med briller eller kontaktlinser.
LANGSYNETHED (HYPERMETROPI)
Langt de fleste mennesker fødes med stærk langsynethed, men i de første leveår ændres synet gradvist, og omkring 4-års-alderen er synet oftest normalt. For nogle bedres synet imidlertid ikke, og her vil man kunne se symptomer som træthed, hovedpine og læsebesvær.
Er man langsynet, er det svært at fokusere på læseafstand, mens man udmærket kan se skarpt på større afstande.
BYGNINGSFEJL (ASTIGMATISME)
Bygningsfejl er uregelmæssigheder i øjets hornhinde. F.eks. hvis hornhinden krummer mere i den lodrette akse end i den vandrette. Symptomer er, at man ikke ser skarpt og er nødt til at knibe øjnene sammen.
GAMMELMANDSSYN (PRESBYOPI)
Med alderen kan man opleve, at man ikke længere kan se skarpt på læseafstand. Det skyldes, at øjets linse mister fleksibiliteten. Øjenlinsens krumningsevne fortsætter med at falde frem til ca. 55-års-alderen, og det er ikke unormalt at skifte læsebrille hvert 3.-4. år. Man kan ikke forebygge eller helbrede, men synsproblemerne kan afhjælpes med læsebrille eller progressive glas.
SKELEN
Skelen kan skyldes problemer med at koordinere de signaler, som hjernen sender til øjnene. Denne form er normalt forårsaget af en langsomt udviklet øjenmuskulatur. En anden årsag kan være fejl i de muskler, der styrer øjnene.
Skelen hos børn kan være vanskelig at se, men afsløres ved en synsprøve. Skelen medfører ofte dobbeltsyn, og hos børn kan hjernen ignorere signaler fra det skelende øje, hvilket medfører et såkaldt ’dovent øje’, dvs. et øje med nedsat syn.
Du kan bestille tid til synsprøve, linsetilpasning eller linsekontrol. Book din tid i dag.
Adresse
Jernbanegade 24
4690 Haslev
Kontakt
Tlf.: +45 56 31 40 30
Åbningstider
Mandag - onsdag | 10.00 - 17.30 |
Torsdag - fredag | 10.00 - 18.00 |
Lørdag | 10.00 - 13.00 |